22/02/2026 0 Kommentarer
Fyraftensgudstjeneste - en lille pause i hverdagen
Fyraftensgudstjeneste - en lille pause i hverdagen
# Nyheder

Fyraftensgudstjeneste - en lille pause i hverdagen
Har I mon opdaget, at vi i nu over et år har haft et særligt tilbud i Genner Kirke: fyraftensgudstjenesterne?
Efter en lang dag, kan man have brug for en lille pause. Netop dét får man til en fyraftensgudstjeneste.
Som udgangspunkt mødes vi sidste torsdag i hver måned kl. 17 (med få undtagelser) til en kort og stemningsfuld gudstjeneste, der er skabt til hverdagen.
Fyraftensgudstjenesten har en enkel form: fire salmer, musik, bønner og en kort prædiken, en refleksion eller fortælling – alt efter præstens humør.
Nogle gange er det stille og eftertænksomt, andre gange er det fortællende og måske endda lidt sjovt.
Der er plads til at komme, som man er: alene eller sammen med nogen, fast kirkegænger eller bare nysgerrig. Måske kan fyraftensgudstjenesten blive en månedlig tradition, en pause man giver sig selv, eller et øjeblik hvor man mærker, at man ikke står alene i det, der fylder.
Vi håber, du har lyst til at kigge forbi Genner Kirke en af de sidste torsdage i måneden og dele en stille stund med salmesang, musik og fællesskab.
Vel mødt! (Oversigten over fyraftensgudstjenesterne finder I i gudstjenesteplanen
Kommentarer