Konfirmation

 

Ønsker man at få sit barn konfirmeret i Løjt eller Genner kirke skal barnet på forhånd have deltaget i konfirmationsforberedelserne.

Forberedelserne foregår ved Løjt kirke og konfirmandhus – i gåafstand til Løjt skole.

Forberedelserne starter op primo september.

I løbet af sommeren inviterer præsterne til konfirmandindskrivning i henholdsvis Genner og Løjt Kirke. – En dato for dette findes i kirkebladene eller på hjemmesidens kalender.

 

Løjt

I Løjt Kirke holdes konfirmationerne således (se kommende datoer nederst på siden):

Løjt skoles gamle a klasse konfirmeres på den 1. søndag efter påske

Løjt skoles gamle b klasse konfirmeres på den 2. søndag efter påske

 

Ønsker man at skifte hold, er det muligt efter henvendelse til den kirkebogsførende præst.

 

Konfirmationen er altid kl. 10.00 og varer ca. 1 -1 ½ time. (Konfirmanden skal møde 9.40)

 

Hver konfirmand får reserveret én bænk, hvor der er plads til 5-7 mand. – udover den reserverede bænk er der pladser rundt om i kirken, hvor det gælder først til mølle princippet.

 

Genner

I Genner Kirke holdes konfirmationen den sidste søndag i april måned i 2025.
Fra 2026 fejres konfirmation i Genner Kirke den 1. søndag efter påske.

(Se kommende datoer nederst på siden)

 

Konfirmationen er altid kl. 10.00 og varer ca. 1 -1 ½ time. (Konfirmanden skal møde 9.40)

Der er god plads til gæster i Genner Kirke. Hver konfirmand får tildelt 2 bænke pr. familie, men der er plads til flere bagerst i kirken.

 

Hvad betyder konfirmationen

Da du blev døbt, sagde dine forældre ja til dåben på dine vegne. Ved konfirmationen er det din egen tur til at sige ja til dåbens gave og den kristne tro.
Ved konfirmationen bekræfter Gud det løfte, han gav, da du blev døbt. Nemlig løftet om altid at være der for dig. Også når du nu går fra at være barn til at være ung, for konfirmationen er det kirkelige ritual, der markerer overgangen fra barndom til ungdom..

Mange konfirmander er i tvivl, om de nu tror rigtigt eller nok til at blive konfirmeret. Men man kan ikke sætte tro på formler, så det handler ikke om at tro nok. Tro handler også om tvivl. Og så er det så heldigt, at det ikke kun er dig, der skal sige ja ved konfirmationen. Det er nemlig først og fremmest Gud, der bekræfter at være med dig. Så man kan sige, at du ved konfirmationen ikke siger noget om, hvor meget eller lidt, du tror. Men du siger ja til at blive velsignet og til at Gud er en del af dit liv.
Du skal dog være døbt for at kunne blive konfirmeret, så hvis du ikke allerede er døbt, skal du døbes, før du kan blive konfirmeret.

 

Konfirmationsforberedelse

At ”gå til præst” er lidt som at gå til fodbold, spejder eller motorlære. Vi mødes en gang om ugen, hvor du lærer en masse forskellige ting. Når man går til præst, lærer du om Gud og Jesus. Vi snakker om livets store spørgsmål, og alt det der virkelig betyder noget. Om kærlighed. Om venner. Men også om hvad der sker, når man dør. Og om at være ked af det. Vi læser, ser film og laver mange spændende ting sammen 

Ud over konfirmationsforberedelsen skal du deltage i et antal gudstjenester op til din konfirmation. Blandt andet i den konfirmandgudstjeneste, du skal være med til at lave sammen med de andre på dit hold.  

 

Undervisningsdage

Hele 7. årgang på Løjt skole, dvs. både elever fra Genner og Løjt, bliver undervist i Konfirmandhuset eller kirken i Løjt. For at sikre konfirmandernes kendskab til Genner Kirke, vil noget af undervisningen også ske i denne. 

  2025202620272028
Løjt (gl. A)1. søndag efter påske27. april12. april4. april23. april
Løjt (gl. B)2. søndag efter påske4. maj19. april11. april30. april
Genner 2025Sidste søndag i april27. april---
Genner 2026 og frem1. søndag efter påske-12. april4. april23. april